Louiseskole-sagen

Journalist: Stine Hygum Pedersen, Haderslevredaktionen, JydskeVestkysten

Indstiller: Anne Lind Støhs, redaktionschef, Haderslevredaktionen, JydskeVestkysten

 

En fyret direktør, dokumentfalsk, politianmeldelse af en leder, fratrådte medarbejdere med aktive kommunale kreditkort og dyr vin. Fejl i fire kommunale direktørers kørselsgodtgørelse, manglende overholdelse af både Styrelsesloven og kommunens egne retningslinjer og politikker. Direktører med fejl og mangler i op mod 80 % af deres bilag, misbrug af kundekort og manglende ledelsestilsyn.

Det er blot nogle af de afsløringer, der begyndte med et opslag på en borgers Facebook-profil. Et opslag, der kunne være blevet til én enkelt artikel.

Det endte med syv måneders dybdeborende journalistisk arbejde med foreløbig 89 artikler, kendt som Louiseskole-sagen. 

Journalist Stine Hygum indstilles til Spadestiksprisen 2024 for sit arbejde med at vise og afsløre en forråelse i forvaltningskulturen i Haderslev Kommune, hvor man negligerer egne regler og retningslinjer og dækker over fejl.  Den omfattende dækning har taget læserne med ind i et kommunalt maskinrum med væsentlige fejl og mangler. 

Den indledende metode var rekonstruktionsjournalistik, hvor sigtet var en veldokumenteret rekonstruktion af begivenhederne i forbindelse med en skoleleders fratrædelse. Målet var at afdække, om Haderslev Kommunes officielle forklaringer var fejlagtige i forhold til det faktiske forløb, de faktisk årsager og den faktiske håndtering i forhold til Styrelsesloven og kommunens egne vedtagne politikker og retningslinjer. 

Kommunaldirektør Peter Karm har på baggrund af Stine Hygums afsløringer udtalt til JV: 

”Jeg synes, at vi har retningslinjerne, der skal til, men vores evne til at få dem overholdt og implementeret, der må vi desværre konstatere, at den har ikke været god nok igennem mange år.” 

Det understreger, hvordan fokus i sagen flyttede sig fra rekonstruktion til afslørende journalistik. Undervejs er der arbejdet med aktindsigter og dataudtræk, anonyme tip, omfattende research, analyse af store datamængder (over 8.000 sider), interview med erfaringskilder og eksperter samt bearbejdning af kilder, der har udleveret fortroligt materiale. Der er foretaget en række kryds-kontroller via aktindsigter i sammenlignelige kommuner. Særligt kan fremhæves, at journalisten konsekvent og minutiøst har undersøgt bilag og fakturaer udleveret af kommunen. Der er undersøgt og sammenlignet fonte, skygger på bilag, datoer, momsbeløb mm. med krydstjek af varenumre på fakturaer på leverandørers hjemmesider og kataloger i ind-og udland.

Metoden betød blandt andet, at fra Stine Hygum fik de første bilag, til hun kunne afsløre, at den tidligere skoleleder havde begået dokumentfalsk, gik der 48 timer. I den periode fik journalisten udleveret den originale faktura fra en udenlandsk leverandør. Kommunen havde på daværende tidspunkt ikke selv opdaget, at der var tale om dokumentfalsk. Det førte til politianmeldelse af skolelederen. I kommunens fortrolige redegørelse stod der, at hvis JV ikke havde spurgt ind til bilaget, var det ikke blevet opdaget. I lokaljournalistik afsløres der løbende kommunale skandalesager, men at en journalist med udgangspunkt i én historie kan afsløre en forråelse i forvaltningskulturen på tværs af en kommunes forvaltninger og igen og igen bringe nye afsløringer frem, er sjældent set. 

Derfor indstilles hun til Spadestiksprisen 2024.